Indoor cycling / Spinning
Greve Senior Sport “Op På Dupperne” har nu fået spinning på programmet. På 2. sal i de nye haller er der indrettet spinningrum.
Spinninglokalet er indrettet , så cyklerne står i en vifteform, med front mod instruktøren, der befinder sig på et podium, så alle har mulighed for at følge undervisningen.
Spinning er holdtræning på cykler. Det er træning med power og energi. Det er træning med glad og inspirerende musik.
Samtidig er risikoen for skader minimal, da træningen ikke udsætter kroppen for skadelig stød og slag, og det er naturlige bevægelser, der arbejdes med.
Selve spinningen foregår ved, at du følger instruktøren og dennes anvisninger. Du har mulighed for både at se og høre instruktøren. Træningens sammensætning afhænger blandt andet af instruktøren og elevernes niveau.
Spinning er includeret i det almindelige kontingent.