Cirkeltræning 
Med det til stadighed øgede antal seniorer i Greve Kommune, prøver foreningen hele tiden at få nye tilbud på programmet. 
Cirkeltræning er en klassisk træningsform, som med god ret nyder fornyet popularitet. 
Inden for en begrænset tid kan man opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. 
Det smarte ved cirkeltræning er, at man uden avanceret udstyr, kan opnå en betydelig effekt på både styrke, kondition, metabolisk fitness, fedtforbrænding samt motorisk udfordring. 
Yderligere er cirkeltræning en ekstremt effektiv træningsform (men det er også hårdt).
Træningen består af et antal stationer, hvor der udføres øvelser på tid  – derefter en kort pause og videre til næste station. Alle stationer skal man igennem x antal gange.