HIIT
HIIT står for høj intensiv interval træning. Træningen har fokus på tempo/puls øvelser kombineret med styrke øvelser. Vi bruger fx. håndvægte, elastikker, sjippetov, og egen kropsvægt i øvelserne. Kombinationen af intervaller, hvor der arbejdes på fuld tryk og korte pauser og variationen i øvelserne, styrker hele kroppen lige fra lunger og hjerte til muskler og hjerne. Hele træningen tager max 30 min. incl opvarmning.
Træningen kan fx. bestå af 7-10 min. opvarmning, efterfulgt af 2 x 8 minutters træning fordelt på 30 sek. arbejde og 20 sek. pause mellem hver øvelse. Hvis der er tid tilovers, laver vi ekstra øvelser.
Medbring gerne en måtte.
Kort, men effektiv træning. Garanteret sved på panden.
Niveau A+B